I danske industrivirksomheder er det en udbredt praksis at ombygge eksisterende produktionslinjer, sammenbygge maskiner fra forskellige leverandører eller konstruere specialmaskiner til internt brug. Mange tekniske ledere og maskinmestre er dog ikke fuldt opmærksomme på de juridiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser af disse tiltag. Når en virksomhed fremstiller en maskine til eget brug, ombygger en eksisterende linje væsentligt eller sammenføjer adskilte delmaskiner til et samlet anlæg, overtager den juridisk set rollen som maskinfabrikant.

Dette indebærer et fuldt ansvar for at gennemføre overensstemmelsesvurdering, udarbejde teknisk dokumentation og påføre CE-mærket. Processen er ikke blot et administrativt krav; den udgør det centrale fundament for at sikre, at ingen medarbejdere udsættes for arbejdsulykker eller sundhedsfare.

Det juridiske grundlag: Fra Maskindirektivet til den nye Maskinforordning

Indtil januar 2027 har det juridiske omdrejningspunkt i Europa været Maskindirektivet 2006/42/EF, som i Danmark er implementiert via Arbejdstilsynets bekendtgørelser. Med vedtagelsen af den nye EU-Maskinforordning (EU 2023/1230) skærpes kravene på en række områder, hvilket får direkte betydning for måden, maskinanlæg projekteres og certificeres på.

Hvor et direktiv skal indarbejdes i national lovgivning, gælder en EU-forordning direkte i alle medlemslande. Maskinforordningen sætter særligt fokus på ny teknologi som kunstig intelligens, selvudviklende algoritmer, autonome førerløse enheder og IT-cybersikkerhed i sikkerhedsrelaterede styresystemer.

En af de mest markante afklaringer i den nye forordning er den juridiske definition af begrebet væsentlig ændring. Hvis en virksomhed foretager en fysisk eller digital ændring af en maskine, som ikke var forudset af den oprindelige fabrikant, og denne ændring skaber nye farer eller øger eksisterende risici på en måde, der kræver nye beskyttelsesforanstaltninger eller ændringer i styresystemet, anses ændringen for væsentlig. I det øjeblik bortfalder den oprindelige CE-mærkning, og den driftsansvarlige virksomhed skal gennemføre en helt ny CE-mærkningsproces som fabrikant.

Risikovurderingens metodik ud fra DS/EN ISO 12100

Kernen i enhver CE-mærkning er en systematisk risikovurdering. Standarden DS/EN ISO 12100 opstiller de overordnede principper for risikovurdering og risikonedsættelse. Risikovurderingen er en iterativ proces, der skal påbegyndes helt i projekteringsfasen og afsluttes, når anlægget afleveres til drift.

Processen opdeles i tre hovedfaser:

1. Fastlæggelse af maskinens grænser

Før farestederne kan identificeres, skal maskinens anvendelsesrammer og fysiske grænser defineres præcist:

• Anvendelsesgrænser: Hvad er maskinens tilsigtede brug, og hvilken med rimelighed forudsigelig fejlanvendelse kan opstå? Hvilke operatørprofiler skal betjene maskinen?
• Pladsgrænser: Maskinens fysiske udstrækning, bevægelsesrum, serviceadgang og tilslutninger til forsyningsanlæg.
• Tidsgrænser: Den forventede levetid for maskinen og dens sliddele samt nødvendige serviceintervaller.

2. Fareidentifikation

I denne fase kortlægges alle tænkelige farer på tværs af maskinens samlede livscyklus — herunder transport, opstilling, indkøring, normal drift, fejlsøgning, vedligeholdelse og endelig skrotning.

Farerne opdeles i kategorier som mekaniske farer (klemning, klipning, gribning, høje tryk), elektriske farer (stød, kortslutning), termiske farer (forbrænding, skoldning), støj, vibrationer, stråling og kemiske påvirkninger.

3. Risikovurdering og risikoreduktion (Tretrinsmodellen)

For hver identificeret fare vurderes risikoen ud fra alvorligheden af en eventuel skade samt sandsynligheden for, at skaden indtræffer. Risikoreduktionen skal herefter ske strengt ud fra den såkaldte tretrinsmodel i ISO 12100:

• Trin 1: Konstruktivt sikre løsninger: Faren fjernes helt ved kilden gennem gennemtænkt mekanisk og elektrisk design. Det kan eksempelvis gøres ved at øge sikkerhedsafstande, begrænse aktuatorkræfter eller benytte ufarlige materialer.
• Trin 2: Tekniske beskyttelsesforanstaltninger: Hvis faren ikke kan fjernes konstruktivt, installeres afskærmninger og sikkerhedsudstyr — såsom faste afskærmninger, låsbare afskærmninger med sikkerhedskontakter, lysgitre, scanninger og nødstop.
• Trin 3: Brugerinformation: For de resterende restrisici skal der informeres via piktogrammer på maskinen, advarselssignaler og fyldestgende instruktioner i brugsanvisningen. Brugerinformation må aldrig erstatte tekniske beskyttelsesforanstaltninger i Trin 1 og 2.

Funktionel sikkerhed og Performance Level (DS/EN ISO 13849-1)

Når risikoreduktionen afhænger af et styresystem — eksempelvis når et lysgitter skal stoppe en farlig bevægelse — rækker den rene mekaniske vurdering ikke. Her benyttes DS/EN ISO 13849-1 til at designe og verificere de sikkerhedsrelaterede dele af styresystemet (SRP/CS).

Standarden opstiller et krav om et påkrævet Performance Level ($PL_r$), som angiver, hvor pålidelig sikkerhedsfunktionen skal være. $PL_r$ gradueres fra a (laveste risiko) til e (højeste risiko) ud fra tre parametre: skadens alvorlighed ($S$), hyppigheden af eksponeringen ($F$) og muligheden for at afvende faren ($P$).

For at opnå det ønskede Performance Level skal sikkerhedskredsen evalueres på fire tekniske parametre:

• Kategori (Struktur): Systemets opbygning og modstandsdygtighed over for fejl. Hvor Kategori B og 1 er enkeltkanalsystemer, kræver Kategori 3 og 4 redundans (dobbelte kanaler), så en enkelt fejl i en komponent ikke fører til tab af sikkerhedsfunktionen.
• $MTTF_d$ (Mean Time to Dangerous Failure): Den gennemsnitlige tid til et farligt svigt for de enkelte komponenter.
• $DC_{avg}$ (Diagnostic Coverage): Systemets evne til selvstændigt at opdage interne fejl i sikkerhedskredsen via automatisk test og overvågning.
• $CCF$ (Common Cause Failure): Forholdsregler mod, at en udefrakommende hændelse (f.eks. overspænding eller fugt) sætter begge redundante kanaler ud af kraft samtidig.

Beregning og dokumentation af det opnåede Performance Level foretages typisk i specialiserede softwareværktøjer som Sistema, hvor komponenternes sikkerhedsdata sammenbygges til en samlet model.

Sammenbygning af delmaskiner til et samlet anlæg

I moderne procesindustri købes komponenter ofte som delmaskiner (f.eks. en robotarm, en fyldemaskine og en etiketteringsenhed), som forbindes af transportbånd og styres fra en fælles HMI.

En delmaskine leveres ikke med en CE-mærkning, men med en monteringsvejledning og en erklæring om indbygning. Den samlede integration af disse delmaskiner udgør et samlet maskinanlæg. Integratoren skal risikovurdere alle snitflader mellem delmaskinerne herunder udveksling af nødstopsignaler, mekaniske overgangszoner og fælles sikkerhedszoner før det samlede anlæg kan påføres et endeligt CE-mærke.

Det tekniske dossier og EU-overensstemmelseserklæringen

Før CE-mærket fysisk kan monteres på maskinen, skal fabrikanten samle det tekniske dossier (den tekniske dossiermappe). Dossieret skal opbevares i minimum 10 år efter maskinens fremstilling og indeholde:

1. En overordnet beskrivelse af maskinen og dens funktion.
2. Konstruktionstegninger, el-dokumentation, pneumatikdiagrammer og styringslogik.
3. Den fuldstændige risikovurdering med dokumenterede beregninger af $PL$.
4. Liste over anvendte harmoniserede standarder.
5. Brugsanvisning på det sprog, der kræves i anvendelseslandet (i Danmark på dansk).
6. En undertegnet EU-overensstemmelseserklæring.

Når overensstemmelseserklæringen er underskrevet af en tegningsberettiget person i virksomheden, bekræftes det juridisk, at anlægget opfylder alle gældende direktiver og forordninger. CE-skiltet kan derved monteres synligt og uudsletteligt på anlægget.

CE-mærkning af egne og ombyggede maskinanlæg er en uundgåelig ledelsesopgave i moderne driftsovervågning. Ved at arbejde systematisk ud fra DS/EN ISO 12100 og DS/EN ISO 13849-1 flyttes sikkerhedsarbejdet fra tilfældige mavefornemmelser til en dokumenteret og sporbar proces.

Dette sikrer fuld compliance over for lovgivningen, beskytter virksomheden mod retsligt ansvar ved ulykker og skaber frem for alt en tryg og sikker arbejdsplads for operatører og vedligeholdelsespersonale.

Disclaimer: Indholdet på seniormaskinmester.dk er udarbejdet med brug af AI-teknologi og kvalitetssikret med menneskelig redigering og tilpasning. Har du fagligt input eller spørgsmål til et emne, er du altid velkommen til at kontakte os.